Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
blodet bankede i hende, og pusten kom i
korte stød.
«Det er næsten som at være unger igjen,
du havde ikke glemt den kunsten, Ragna,
hvad du ellers har glemt!» — Det var
ligesom de maalte hinanden et øieblik, og Erik
Grans øine havde samme udtryk som ved
bordet den dag hjemme, da lian saa paa
hende, — dette vedholdent spørgende, som
gav hende en rent legemlig lyst til at skyde
noget fra sig.
Hun havde ikke husket, hvor liden han
var. Hun strøg haaret utaalmodig tilbage fra
panden.
«En behøver vel ikke at ha glemt de
glade barndomsdage, for om de er forbi,»
sagde hun.
«Nei, men alle glade dage er vel ikke
forbi for det?» Han forsøgte en lystig,
spøgende tone, og de begyndte at gaa videre.
«Husker du skolen, Ragna, da vi
pludselig" fik fællesskole? Det var en haard tørn,—
jeg husker min elendighed, første gang dere
jenterne hørte paa os i norsk. Grammatik
var kanske mit værste,» sagde han
grundende — «skjønt — det var i grunden lige
skidt altsammen!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
