Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
hjemme nu, Ragna — reise langt syd, til
sol og sommer.»
Hun kastede et lidt skræmt sideblik paa
ham og sagde hurtig: «Nei, nu har jeg bare
lyst til at være hjemme. Del er deiligt, dette
landet vort, Erik, og du kan tro, du kan
tro, jeg liar lært at elske det.» Hun saa et
øieblik et lyst ansigt for sig, en haand, som
slog ud, et par øine, som gav hende sin
begeistring. «Det trængs, at vi elsker det, Erik.»
Han saa lidt paa hende, som om han
ikke rigtig forstod.
Og han bød hende sin grønne skov.
«Jeg ved, du er som født af skogen og
marken, Ragna, — du skulde bli med mig til
vaaren — naar tiuren spiller. Jeg tænkte
paa dig ivaares, hele tiden, mens jeg gik
oppe i skogene, du skulde bli saa glad slig
en vaarmorgen, naar solen randt over
furutoppene, at jeg tror du — ja, jeg tænkte
næsten, du vilde graate af glæde.»
Hun lo kort. «Ja, jeg er glad i skoven
og i naturen, Erik, men endda gladere i selve
livet, ser du — nu,» hun stansede. «Vi lever
ikke lier hjemme, vi aner ikke, hvad det
vil sige engang,» brød hun ud, «hvad det
vil sige at tage i med begge hænder i det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
