Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
jordens rigeste paa evner og fattigste paa
mynt — «bravo — bravo» — han vilde
tømme sit glas for hver spirende evne,
runden af norsk stenet jord.
Stor var jubelen og glasseklinkingen —
Karen Verner reiste sig og gik ind i
sideværelset, Ragna hørte en guitar blive stemt,
og snart lød en høi, klar stemme ind til dem.
Det var en gammel norsk folkevise, og de
enkle, gribende ord gik Ragna til hjerte, hun
trykkede Sæmunds haand og følte sig løftet
over al jordlivets prosa. Da sangen stilnede,
raabtes der paa mer, og Landevold Berge
gik ind til Karen Verner. Hun sang saa
«De gik langs det legende håv», og derpaa:
«Det var en lørdagsaften, jeg sad og vented
dig». Før den sidste tone var døet hen,
bøiede Karoline Lessin sig frem over bordet,
saa paa Ragna med ekstase i sine store øine:
«Jeg vil tale for Dem, Ragna Tilje, som
skal gaa veien sammen med ham, som vi alle
ser op til med beundring og forventning, —
digtersjælen blandt os. Held Dem! Kvindens
magt er vokset, kræfterne er blit mange og
store de sidste aar. De vil føie det ulme i
Dem, lad det bryde ud, lad knopperne springe,
grib arbeidet, stil Dem i rækkerne! Arbeidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
