Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Berge — Sæmund hviskede til hende, at de
holdt af hverandre, de to, og helst gik alene.
Desuden arbeidede de sammen.
Da Ragna ved totiden omsider var alene
med Sæmund paa deres værelse, følte hun
sig træt som aldrig før. Til alle hans
spørgsmaal svarede hun: «Ja, det var deiligt» —
hun hørte de glade stemmers sum længe
efter hun havde lagt sig, og da søvnen næsten
havde faaet magt over hende, for hun op
med et ryk ved en tanke, liun fik:
«Sæmund, men hvem betalte maden?»
«O, lille retfærdige borgerinde,» han lo.
«Jensen naturligvis.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
