Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
selig har faat interesse for os ungerne. Hun
har ligget og karet med disse evindelige
hus-sorgerne sine bestandig da, ser du — de er
store som bjerge i hendes øine — og imens
har vi seilet vor egen sjø, og nu er hun
agterud.»
«Du snakker, som om du var ligeglad.»
«Det er jeg igrunden ogsaa — ved du,
naar det lille magre mennesket kommer og
siger, at hun er min mor, saa synes jeg
imellem synd paa hende — men noget andet
føler jeg ikke ved det; — hun aner jo ikke,
hvad der bor i mig af godt og ondt. Nei,
Ragna, vi er ikke i slegt med andre end dem,
vi har aand sammen med, og da har jeg
baade mor og far — i en eneste!»
Der blev en liden pause.
«Det er mangen gang underligt at
sammenligne, Karen, din mor og min mor. Ensomme
sjæle er de begge to, vel, forliste i egteskab,
som en sier, tror du ikke? Ja, for du ved,
du har fortalt mig —-» lagde hun til, et
øieblik ængstelig, at hun havde været indiskret.
«Om mama ja, — mama lod sig bruge
og siden slænge som en vaat — hun.»
«Ja, hun bøiede sig dér mor steilede
altsaa — men begge to gik igrunden under.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
