Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
«Forsyne mig, sparkede hun ikke vel saa
høit.»
«Det er Karl og hans venner — det er
vel om den nye balletdamen paa Tivoli igjen.»
Karens ansigt var blevet roligt og hun
skruede lampen ned. «Kom, saa gaar vi — kanske
træffer vi nogle af de andre nede paa Grand.»
I entréen aabenbarede atter fru Verner
sig: «Kjære dig, Karen, ta’ paa dig vesten
under kåpen, — hørte du ikke om fru
Pettersens søster, som fik lungebetændels’ — eller
var det vand — — nei, det var vist
betæn-dels» — den lille dame tog sig til hodet
og smilte usikkert til Ragna. «Det er blevet
saa daarlig med hukommelsen, det sidste,
De — men hu’ er saa slem med det, Karen,
hu’ kan ikke være forsegtig — kjære dig,
Karen, tag vesten,» hun tog en brun
uld-vest ned fra en af knaggerne. Karen
knappede sine hansker uden at se paa moren.
«Er Betta hjemme?»
«Nei, det var en fyr her netop og
hentede hende ud — lian hedte vist, — ja
valdet ikke — nei, jeg glemmer dem, alle disse
navnene,» undskyldende til Ragna, «det er
saa mange af dem.»
«Adjø da, mama!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
