Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Karen Verner lagde sig tilbage i stolen
og lo: «Ja, jeg maa le, — se ikke saa rasende
paa mig, Ragna! — alle tusendkronerne flydt
bort i champagne. Jeg er sandelig glad,
jeg har været med!»
Den lille malerfrue var sprunget op,
spredte nu ud skjørterne med begge hænder
og gjorde nogle pas: «Ack, hvad vårt liv är
elendigt, lins någon fröid paa vår jordiska
ståt!» Aa gud, hvor sinte de blir, alle de
gamle,» jublede hun, «saan skal de lia det,
er vi ikke nødlidende vi med, kanske–»
«Jeg siger, det er dødelig skam,» brød
Ragna ud, men fru Gitta trak sine
lian-sker af:
«Lad mig faa noget at spise — Jensen
vilde ikke lia mig med paa logen, lian vilde
drikke sig fuld, sa han.» Hun smilte venlig
til fru Stenersen og tog sin hat af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
