Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Skvulpende, sukkende vand,
og ellers forventningsfuldt tyst.
Brænder i levende brand
dit lysende, bleghvide bryst? — —
— — — — Nærmere, endnu lidt nærmere!
Rom i Juli.
Hun kastede papiret bortover bordet,
lagde hodet ned paa armene, og graaden
rykkede og sled i hendes skuldre og hele
legeme.
Han blev ærgerlig, sint, krænket.
«Jeg skjønner mig ikke paa dig, Ragna,
nei gu gjør jeg ei. Du, som har forstaa! mig
som ingen anden — med engang protesterer
du vildt mod alting, blir saaret over tillerier
og bagateller. Du vidste da, hvad du gik til,
— du har jo været enig med mig, de tusend
gange -— graad ikke slig da — for» — han
tog sig i det og sagde roligere: «Det, som
jeg altsaa skjønner, dette minder dig om,»
han lagde det løse papir bort til de øvrige,
«det er jo forlængst døde og glemte ting,
tilgivne ogsaa, for den sags skyld» — med et
anstrøg af ironi -—- «og desuden, de røbes
jo ikke for verden. Det er stemningerne,
som har sit værd.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
