Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
ligesom fordoblet — hun syntes, han var
det eneste, liun havde i verden — hendes
livs maal helt at gaa op i ham. Hun vogtede
paa alt, hvad lian sagde og gjorde, og det
var angst i hendes sind for, at hun skulde
gaa glip af noget, saa liun skulde komme
til at staa udenfor, om bare et øieblik.
Det var kommet over hende som en
vished lidt efter lidt, at det var hende, som ikke
havde duet, ikke havde forstaaet at inspirere,
forstaaet at være nok for liam. Hun var for
meget gaaet op i sin egen lykke, havde ikke
agtet paa, om han fik næring for sine evner,
vidt nok syn for sin kunst. Hun vidste
ikke, at det var Sæmund, som indirekte
havde givet hende dette syn paa sig selv.
Hun merkede nok, at hans væsen mod
hende imellem var forandret, at han let
blev utaalmodig og heftig, men hun tog
det som givet, at altid kunde hun ikke
blive siddende tryg i sin syvende himmel,
og nu vilde hun sætte alt ind paa at hjælpe
ham frem, vilde hjælpe ham ved at udvikle
sig selv, ved at læse kunst og om kunst
og kunstnere.
Troen paa, at Sæmund var digter af
Guds naade, var vegen — troen paa, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
