Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
praksis, saa kom lier sgu til at se pent ud.
Desuden, «den fri kjærlighed» — den er
allerede gammeldags. Jeg synes synd paa
Karen Verner, blodig synd,» hans tone blev
alvorligere, da lian saa Ragna vende sig og
gaa bort til vinduet, «skylden er samfundets,
indirekte samfundets, som ikke kan give
plads for en begavelse som Landevold
Berges, — der gaar han aar efter aar uden
forlægger til sine bøger, og uden at faa solgt
dem, naar han faar forlægger, — og saa
kan en vel ikke si noget om, at ungt, hedt
blod vil ha sin ret. Det er naturligvis
beklageligt, naar ...»
«Barnet, ja,» kom det fra vinduet.
«Det er beklageligt, siger jeg, naar det
faar den følge.»
«Jamen de ved jo, de ved jo, at følgen
er der, ligger og venter paa dem, og da har
de ikke ret, ikke lov til at glemme den.»
«Du taler som en bog, ven min, — det
er bare det, d u har vel aldrig erfaret, du, at
der er stunder, der kommer stemninger, da
unge folk ikke er sig selv helt mægtige —»
Hun blev rød og vendte sig mod ham.
«Sæmund, jeg vil ikke kaste med stene —
men der er noget skakt og galt ensteds.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
