Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
hende om en af glyptothekets
merkværdig-heder faaet veget ham ind paa en sidevei,
og de havde gaat og gaat, og nu kunde de
hverken høre eller se de andre glade.
Sæmund havde villet snu, troede, de aldrig
fandt hjem igjen, — det gik ikke an! —
men Ragna havde foldet sine hænder om
hans arm og faaet ham til at fortsætte:
kjære, troede han ikke, hun fandt tilbage i
samme retning, saa vant som hun var til at
gaa i skov. Og hun havde sendt Erik Gran
en tanke, den første paa længe — saa
mangen en gang de to havde kløvet i berg
og gaat i skoven sammen barndommen
op-igjennem, mens han havde lært hende
skovens hemmeligheder og vist hende dens
tyste liv.
Bøgeskov saa hun for første gang nu,
og den øvede en egen fortryllelse over
hende. Hun kjendte saa vel granen, —
grubleren og stoikeren, — som tager livet, som
det er, bærer med samme værdighed sne
fra himlen og julestas fra menneskehænder,
bøiende sine grene en smule, men lige
uforanderlig grøn, — hun kjendte furuen,
skovens storbonde, rank og racestolt, glødende
af stride længsler i morgensol og aftenrødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
