Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Det vilde koste flesk, vilde det, høistærede,
at være baade fader og moder og holde
hotelbryllup. Men glemme gamle venner, —
det gjorde pinedød ikke Eriksen.
Bramfer snudde og vendte kortet i sine
smaa, tykke fingre, — det var svaret, det
gjaldt, det skulde være standsmæssigt,
korrekt, skrevet med rund skrift paa bedste sort
papir. — Han vilde sætte op en klad. —
Og mens han fandt frem et trykt cirkulære,
han kunde skrive paa bagsiden af, — han
var yderst økonomisk med papirforbrug -—
veg det anspændte udtryk om munden, og
panden glattedes.
Det var en tid, rig paa glæde, rigtig en
lykketid, denne sidste. Frøkenens
hjemkomst havde stemt sorenskriveren saa mild
og forsonlig, — han lugtede nok lunten,
høistærede! Hun var saa blegom neb,
«prinsessen,» — den slagne vei, den slagne
landevei, — den megen poesi og aand tiltrods!
Bramfer strøg sig om hagen og vendte
sin skraa, — han havde vel sine grunde
for at glemme at sætte korken i blækhuset,
naar han gik, skriveren! Og saa Eriksens
bryllup og dette store kort — herregud, for
en lykketid det med ett var blevet! Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
