Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Hvorledes jeg først kom i Berørelse med Henrik
IpSEN?
Jeg véd det egentlig lige saa lidt som, hvorledes
jeg først er kommet sammen med BJØRNSTJERNE
BJØrnson, Ore Burr, VINJE, KJERULF, NORDRAAK,
JoHAnN SVERDRUP og andre af Tidens Mænd. Min Ung-
dom faldt, saa at sige, i en ny Æras Morgengry, i
en »Götterdåmmerung< af frembrydende geniale Kræf-
ter, — og det var vel den latente poetiske Magnet-
isme i mig, som førte mig ind i alle disse betydnings-
fulde Omgangs- og Venneforholde.
Det er underligt med dem, som har delt Arbeids-
dag — en »Tidc — sammen. Man har, saa at sige,
fulgt dem fra Begyndelsen, fra Knopsætningens uty-
delige Vaar, da Spirerne tegner sine Runer for Frem-
tiden. Man aner noget, har troet at skimte et Skjær
af den hellige Ild som ud af en Sprække. Og, dybest
nede i vort Menneske, dybere end vi selv véd af det,
forbauses og hænger vi ved, og er vi interesserede af
Aand. Vor stille Stirren er vakt, og vi følger uvil-
kaarlig Skjæbnevekselen og Flugten i deres Udvikling,
venter spændt, naar de skjules bag Bølgerne, til de
kommer op igjen, — med noget som et Gudespørgs-
maal indvendig; man er en Brøkdel med paa deres
høie aandige Bane. En saadan Mands Kamp —
til Seir eller Fald, — er i Stilhed et mange Hjerters
Foredøme.
Naar jeg først mindes HENRIk IBSEN?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
