Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AU
bedste år igennem, ikke har fået andet end straffepræke-
ner at høre af sin sygelige hustru og mest om blot
indbildte forseelser, — just det samme, som fru Alving
i Gengangere tilslut retfærdiggør kammerherren med,
— og hvor bagefter Hjalmar og Gregers til deres for-
virring opdager, at jo nu igrunden samme fru Sørby
og Werle går hen og realiserer det sande ægteskab,
dér åbner forfatterens ironi som en afgrund af
dybde for os. Denne dybe ironi overfor livets spil,
overfor spillet mellem sandhed og løgn, er Vildandens
udsæd i vore sind. Og ligeså væsens-dansk som Nora
og Helmer, men langt dybere og mere vidtrækkende som
type var jo den udødelige Hjalmar Ekdal, og hvor vi
går og står, ser vi nu Hjalmar Ekdaler i os selv og
i andre. Vi hører ham i et tonefald, i en stilvending,
vi napper ham i en håndbevægelse, i et blik — hos
os selv og hos andre; han dukker — uden forfat-
terens tilladelse — frem mellem linierne mangen
gang, når Epv. Branpes" eller P. Nansens eller Cart
Ewarps personer skal tale rigtig godt og kønt, stil-
færdigt, inderligt og fint, og han dukker, — med for-
fatterens tilladelse — mere og mere frem bag Pon-
TOPPIDANS Emanuel, jo længer man læser frem i »Det
forjættede land« Hj. Ekdal gør stadig tjeneste som en
afviser, der til alle tider kan trænges til for vor
noget sentimentalt anlagte folkenatur.
Endnu i anledning af Vildanden diskutteredes der
nok vidt og bredt om »livsløgn< og sand og falsk
idealisme m. m., men samtidig med, at Igsen nu mer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
