Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
maal, om ikke More havde mindst ligesaa stor Del i
det fælles Værk. Naar man sammenholder, hvad
ÅSBJØRNSEN skrev paa egen Haand, efter at Samarbei-
det mellem dem var ophørt, med Moes egne Eventyr
og Digte, saa finder man, at den fine Sprogtakt, den
sikre Følelse for de rette Grænser, den sindige Mode-
ration, som betinger den ægte folkelige Kunst, ligger
hos den bondefødte Mor ligesom hos den bondefødte
Ivar ÅASEN. Det var Mor, som havde den finere Smag
og gav Normen. Naar ÅSBJØRNSEN skrev paa egen
Haand, blev der let noget overlæsset f. Ex. med Ord-
sprog, eller Humoren blev vel drøi.
De følgende norske Forfattere staar paa disse to
Mænds Skuldre og har fortsat deres Værk.
Et nyt Fremstød fik den norske Sprogbevægelse
gjennem BJØRNSTJERNE BJØRNSON (f. 1832 i Kvikne,
opvoxet i Romsdalen). BJørnson er en med WERGE-
LAND beslægtet Natur; hans Væsen er en Naturmagt,
der strømmer som den vilde Fos og river alt med
sig, men til andre Tider gaar mild og blid som en
smilende Elv gjennem Blomsterenge. I sine lykke-
ligste Øieblik har B. frembragt Ting, som staar paa
Høiden af alle Tiders. Poesi; han er de store Syners
Seer. Men hans Begavelse er ujævn, hans Stil ofte
uklar og indviklet, Udtrykket ofte søgt, tvungent og
manieret. BJørnson behager sig i Ordstillinger som:
»Gik han das; »Tok den så på at rusle ivejg
>Grundede han da over, om«; »og hendte det da,
at«; »Begyndte han da at skjønne mere« osv. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
