Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pass
197
Gode danske Ord, som vi ogsaa kan bruge, og
som IBsen har knæsat, er f. Ex.: »Hvor fast ingen
evned at forstaa Dem< Kjærl.; »I et stængsel, hvor
han evned kun at flakse om forvildet<, Digte, »vælge
nænsomt«, Soln., betegner noget finere, mere hen-
synsfuldt end varsomt. Hvor godt Issen i det hele
følger med Tiden, kan sees af, at han i 1890 lader
Tesman i Gabl. tale om sine morgensko; dette i
sig selv gode danske Ord er i den senere Tid virkelig
begyndt at komme paa Moden i Norge; Kjøbmænd
averterer »Morgensko< tilsalgs.
Svenske Ord forekommer mest som Pikanterier
eller poetiske Friheder i Vers, hvoraf nogle dog klinger
ganske fremmed, som i Brand: »Den Sum af Men-
neske, som blev forskingret!’) i en Jordtræls Stræv<;
i Gynt: »En Brottsling imod Landets Lov<; »han
er Brottsmanden<; »Brott og Brott igjen os bin-
der«; Brot er vistnok ogsaa norsk Bygdemaal, men
det er mere almindelig bekjendt af Svensk. Det samme
gjælder »Klapp og Smekx<, skjønt Smeik, smeikje
findes i østl. Dialekter. Paafaldende er det ogsaa,
naar Ipsen i Ing. 2den Udg. forandrer »Bondekone<
til bondehustru.
Som rene Pikanterier maa ansees: »Han var en
traakig Moralist:, Gynt; Ordet kunde gjerne have
staaet i Anførselstegn, som naar det sammesteds heder:
1) Ordet er for Resten ogsaa gammeldansk; forskingres
forklares af P. Syv: >forfærdes og adspredes«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
