Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deklamatoriske Kunst er den nemmeste at tilegne
sig af hele Skuespilkunsten; Mosers Hverdagsskikkel-
ser lærer dem en Art realistisk Stil, som er næsten
ligesaa let at erhverve, fordi den er skabt i Skæret
af Rampelyset, som er Skuespillernes eget Hverdags-
lys. Og Nuancer, Overgange mellem disse to Stil-
arter kendes næsten ikke.
Faar nu et Theater et af de Ibsenske Dramer, —
som det kun nødigt spiller, fordi de i Regelen ingen
Indtægt giver, men som virkelig efterhaanden er ble-
ven. et Slags Pligtrepertoire, — da fordeles Rollerne
af Direktionen saaledes, at de forhaandenværende
Schillerfremstillere faar de mest tragiske Figurer, mens
Moserspillerne maa klare hele Resten. Og Artisterne,
som sjælden ved, hvad de skal gøre med disse be-
synderlige Skikkelser, de deklamerer Rosmer som de
deklamerer Marquisen af Posa, og Nora, som de de-
klamerer Jomfruen af Orleans; men Hjalmar Ekdal
og Pastor Manders og Tessman og Mortensgaard bliver
behandlede som de Moserske Borgmestre og Han-
delsrejsende behandles. Naar disse Figurer mødes
paa en Scene, fremkommer saaledes de mest uven-
tede Virkninger.
Man oplever derfor det Særsyn, at de franske
Skuespillere i al deres Fjærnhed spiller Issens Roller
langt bedre end de tyske, fordi de smælter dem
sammen med deres temperamentfulde og helt artistiske
Personligheder, medens de andre af Mangel paa al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
