Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nora.
’5
Lige for Julekvældens Indbrud, — del er Stemningen,
ud af hvilken Noras hele indre Liv lader sig bygge op.
Ikke biot kommer hun ved sin förste Optræden i
Juletræets Følge, belæsset med endnu skjulte Julegaver, —
over al hendes Kjæmpen og Drømmen ligger der som
Julehaab og Julekvældsbelysning, som hemmelig
Fest-pyntning og stille Giverglæde, en trøstig Forventning af
Mørkets Indbrud og en barnlig Speiden efter det
straalende Under.
Julen er Børnenes Fest, og Nora er et Barn. Det
er det barnlige, som udgjør hendes Ynde, hendes Fare,
hendes Skjæbne. Som eneste, forkjælet Datter af en
let-livet Enkemand, der i hende mere saa sin muntreste
Livsglæde end sin vigtigste Livsopgave, blev Nora voxen
bare af Aar. Overgangen fra de sorgløse Pigedage til
Livet i Ægteskab hui Jeifoi ikke foi hende væiel stort
andet end en Flytning; — Flytningen fra en mindre
Legestue til en større, og den eneste Forskjel mellem nu og
før blir den, at hun efterhaanden — istedetfor sine
tidligere livløse Born af Vox — desuden faar sig tre
allerkjæreste, levende Dukker.
Og som den barnlige Leg, bringer hun ogsaa den
barnlige Kjærlighed med ind i .Egteskabet: den
Kjærlighed, som har udviklet sig i Forholdet mellem Far og
Datter, — en ærbødig, inderlig, med store, troværdig
beundrende Barneøine.
»Da jeg var hjemme, holdt jeg naturligvis mest af
Papa. — — Men De kan vei skjønne, at det er med
Torvald ligesom med Papa.«
Denne barnlige Uberørthed og Uerfarenhed lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
