Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Alving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Alving.
39
’i - — Det var som et Søndags vei r bare at se paa
ham. Og saa den ustyrlige Kraft og Livsfylde, som var
i ham. — — Og saa maatte sligt et Livsglædens Barn,
— for han var som et Barn dengang, — han maatte gaa
herhjemme i en halvstor By, som ingen Glæde havde at
byde paa, bare Fornøielser. Maatte gaa her uden at ha’
noget Livsformaal; han havde bare et Iimbede. Ikke
øine noget Arbeide, som han kunde kaste sig over med
hele sit Sind; — han havde bare Forretninger. Ikke eie
en eneste Kamerat, som var mægtig at føie, hvad
Livsglæde er for noget; bare Dagdrivere og Svirebrødre.«
Maaske havde han drømt om, at en Hustru og et
Hjem skulde være det naturligste og skjønneste Hjemsted
for den Livsglæde, han tørstede efter. Og maaske havde
denne hjemlige Glædes Skjønhed og ædle Fylde kunnet
modnes og lutres til lykkeligt I ivsalvnr Men derom
kunde Helene intet vide; hun siger jo selv:
De havde lært mig noget om Pligter og sligt noget,
som jeg har gaaet her og troet paa saa længe. Alting saa
munded det ud i Pligter, — i mine Pligter og i hans
Pligter.«
Thi trods sit lydige Samtykke staar Helene
ingenlunde med Noras naive Barnslighed overfor sin Mand som
overfor det selvsagt fuldkomne Væsen, hvem et gavmildt
Lnder har tildelt hende. Et er i hendes strenge
Opdragelses Sneverhed blevet fuldt udviklet i hende: den indre
Nødvendighed af at se alt fra det helliges, fra det ideales
strenge Synspunkt. Langt fra, som Nora, i sit Ægteskab
at se en i salig Ydmyghed modtaget Gave, ser hun intet
andet i det end en Fordt ing til sig selv, og en Fordring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
