Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Alving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-2
Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
Ægteskab, er han visnok forferdet derover; men han er
ligesaa oprort over den Forandring, hendes Tænkemaade
har undergaaet. Og akkurat som dengang, for mange
Aar siden, har han kun den samme Indvending: »men
hvad blir der saa af Idealerne?« Hun har heller ikke
noget andet at svare end da, — kun at det, som
dengang i lidenskabelig Uklarhed bevægede hendes
Følelsesliv, nu har modnet sig til smertelig Klarhed. Hun reiser
bare det enkle Modsporgsmaal: »Og hvor blir der af
Sandheden?»
Over Pastor Manders’ Hjertensenfold og troende
Godmodighed er Livet sporløst gaaet hen; det har for
ham intet havt at afslore; hans umistænksomme
Barnesind ved ikke af hverken Usandhed eller Urenhed, hvor
nær de end maatte trænge sig ind paa ham; — altid blir
det en let Sag for disse Magter at bedrage ng ur I nytte
ham. Saaledes er Fru Alving strax efter Vidne til,
hvorledes den paa Legeme og Sjæl forkrøblede Snedker
Engstrand har hendes Ven tilbedste, og hvorledes Pastor
Manders alligevel, stolt af sit Menneskekjendskab,
triumferende udraaber: »Hvad siger De til det, Fru Alving?«
Hvad hun siger? Hun lader ham beholde sin Triumf.
Og hun træder hen til ham, og hendes Sjæl fyldes af en
dyb, en ubeskrivelig dyb Godhed mod ham, gjennem
hvis Raad og Vilje hendes Lykke blev tilintetgjort.
»Jeg siger, De er og blir et stort Barn, Manders! —
Og jeg siger, jeg kunde ha I -yst til at slaa begge Armene
om Halsen paa Dem.»
Vakre Ord! Dobbelt vakre, fordi de udtaler alt det,
hvorved Fru Alvings nuværende, gjennem en alvorlig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
