Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Alving
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-2 Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
Fru Alving horer stiltiende paa ham, og for hendes
indre Blik rulles Forgangenheden op i et nyt Lys. Det
er, som saa hun atter sin Husbond staa foran sig,
saaledes som hun kjendte ham i hans förste Kraft,
ung-domsglad, livstørstig; hun synes ligesom, han stiller
Osvald frem for sig som sin Forsvarer. Tristheden
herhjemme, Manglen paa Arbeide og Glæde — skulde den
kunne drive Osvald ind i hans Faders Spor? Men da
maatte det vei ogsaa gaa ham, som det gik Kaptein
Alving? — Det blir hende klan, at det, som Osvald saa
utrættelig forherliger i sine sollyse, glædestraalende Billeder,
kun er, i kunstnerisk Form, et Udtryk for den samme
Længsel, som bragte hans Far til at søge efter Sol for
sit Liv under en kold, mørk Himmel.
Ligesom hendes Fortids Tragedie fuldbyrdes og
ubønhørlig fornyer sig i Osvald, çom var det dens
Gjenganger, hun saa, — saaledes aabenbarer den sig gjennem
ham ogsaa for hendes Forstaaelse, i alle sine Dybder, i
hele sin causale Sammenhæng. Den staar ikke længer
for Fru Alvings Øine som noget fælt og forvorpent, der
vækker Væmmelse og Gru; den stiger frem i Osvalds
Lngdomsskjønhed og Ungdomstrang, ikke med
Gemenhed og Lystenhed i Blikket, kun med Længsel og
Livs-torst. Den hæslige Sandhed er taget fra hende, som en
modbygelig Byrde, hun gik bøiet under; hendes Dom om
det Forgangne er ikke længer nogen Fordømmelse; den
forvandler sig til uendelig Sorg og Medlidenhed; nu tør
hun undskylde uden at blive Sandheden utro; thi nu tør
hun forstaa.
Og dermed faar hun det store Mod ogsaa til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
