- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
84

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 2

Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.

flydelse halvt ubevidst; den kan lignes med Virkningen
af hin skjenne yppige Blomsterrigdom, med hvilken hun
overalt pryder de gammeldagse Værelser. Selv den store,
stive Kakkelovn, denne triste Maner om Vinter og Sne,
søger hun at skjule mellem Løv og Blomster. Og som
Rebekka selv, saa virker ogsaa hendes Blomster ved sin
uvante, livlige Farvepragt, ved sin varme, alt sagte og
stille gjennemtrængende Duft, lige mægtig paa Rosmer
som paa Beate, om end paa forskjellig Vis. Ham drager
de hemmelighedsfuldt som med en Anelse om et gladere,
farverigere Liv: Beate derimod bedøver og ængster de,
og gjør hende syg.

Da bryder der pludselig en Katastrofe ind over
Rebekkas Sjæl. Hun gribes af en vild, sandselig Lidenskab
for Rosmer. »Det var over mig som et Veir ved Havet, •
siger hun, >som et af de Veir, vi kan ha ved Vintertid
der nordpaa. Det tar en, — og bær en med sig, du, —
saa langt det skal være. Ikke Tanke om at staa imod.

De skjæbnesvangre Omstændigheder, under hvilke
hun fødtes, den Natur, hun voxede op i, den sanselig
lumre Atmosfære, som omgav hendes Ungdom. — hele
hendes tidligere Tilværelse med alle dens Forudsætninger
og Følger, kommer til Udbrud i disse Ord. Hin endnu
vilde Paradisuskyldigheds fredelige Tilstand, i hvilken
Lam og Love hviler ved hinandens Side, forvandler sig
under Lidenskabens Storm til alle Vildnissets Rædsler
og Farer. Og Mennesket midt i Rædselen, — det paa
sig selv endnu ikke sikre, endnu ikke bevidste,
hjelpeløst prisgivne Menneske, — eier intet Magtsprog, som
kan tvinge de løsslupne Kræfter. Thi det var den eneste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:54:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free