- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
87

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rebekka.

87

tilsidst forespeiler Beate, at der er skeet noget, som
tvinger hende til hurtigst muligt at forlade
Rosmersholm. Den ulykkelige Syge, som nu fuldt og fast tror,
at Rebekka i enhver Henseende har indtaget den Plads,
som det havde været hendes egen Opgave at udfylde,
gjennemkjæmper nu ogsaa denne Kamp alene.

Kun til sin Broder, Rektoren, lader hun følgende
Ytring falde: »nu har jeg ikke lang Tid igjen; for nu
maa Rosmer strax gifte sig med Rebekka.« Med sine
sygelige Tanker og sit gode Hjerte overvinder hun sig
til at vige Pladsen for deres Lykke. Thi i hende har
Tugt og Trosstrenghed udryddet alle rovdyragtige Lyster:
ikke engang Had eller Hævnlyst formaar hun at føie
ligeoverfor Rebekka; taus og hjelpeløs trækker hun sig
tilbage i sin store Taalmodighed og Tilgivelse og feirer
den stille Seir over sin Medbeilerske — i Møllefossen.

Var end det, som Rebekka forespeilede Beate, og
som drev denne ind i Døden, langt fra at være
Sandhed, — saa manglede det dog ikke et vist Grundlag.
Vistnok tænker Rosmer med dyb Medlidenhed paa den
ulykkelige, hvem formentligt Vanvid har bortrevet saa
tidligt; men hendes Død er dog tillige en Befrielse for
ham efter disse kvalfulde Aar. Den ængstelige Uro er
forsvunden, og han omgives atter af hin kontemplative
Stilhed, som alene passer for hans Natur. Men det er
ikke længer den døde, tungsindige Stilhed fra tidligere
Dage; en befriende, oplivende Aand fylder den; den har
faaet Sjæl. Alle de trykkende Lænker falder lidt efter
lidt af ham, og mere uforbeholdent end han før fulgte
Kroll, giver han nu Rebekka sin Vilje; mere inderlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:54:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free