Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rebekka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rebekka.
101
af disse hvide Hestene paa Rosmersholm?« Og Rosmer
medgiver, at »det kunde vei være.«
Med Rette er det derfor Madam Helseth, den
landlige Overtro, der udtaler de sidste Ord over dette
Dobbeltselvmord: »Salig Fruen tog dem.«
Ligesom det sygelige i denne smittende, enerverende
Kjærlighed tilkjcndegiver sig i begges Vilje og Karakter
som en Selvopløsning, saa vinder det ogsaa Magt over
deres Aand som overtroisk Rædsel. Den klare
Bevidsthed derom forandrer intet i den strenge, indre
Nødvendighed for en saadan Udgang. Den Syge ligger ikke
mindre under for sin Sygdom, fordi om han formaar at
skjelne sine Feberfantasier fra Virkeligheden.
Saaledes gaar det til, at den stærkeste og forvovneste
af disse Kvindeskikkelser maa ende som den mindste
af dem: i Offerdød for en anden. Kun at i Hedvig
begge Motiver har forenet sig til ét, medens de her har
fordelt sig paa Rosmer og Rebekka: paa den ene Side
Rosmers dødelige Skuffelse, oplevet gjennem et over alt
skattet Menneske, og paa den anden Side Rebekkas
Ønske om gjennem sin Døds Kjærlighedsbevis at give ham
Tilliden og Troen paa sig selv tilbage. Fint og
umerkelig slynger Tankerne fra den ene Digtning sig over i den
anden. Modsætningen mellem Rebekka og Hedvig bestaar
væsentlig deri, at den förste af den Grund var saa absolut
og afhængig i sin Kjærlighed, fordi hun havde mistet sit
Selv, medens den sidste endnu er et Barn, d. v. s. endnu
ikke voxet frem til Selvstændighed. Hedvig dør, fordi
hun ikke endnu eier et eget selvstændigt Liv, og
Rebekka dør, fordi hun ikke længer besidder noget. Lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
