Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hedda.
’45
interessante ved Ellida; hun veier med Bekymring de
beklagelige Følger, hendes Forhold har for Faderens Lykke
og for det hele Hus, — fremforalt ogsaa for hendes egen
Fremtid. Hun vilde saa gjerne engang ud i Livet, se
sig om, faa udvikle sig frit og lade den store Verden
derude faa indvirke paa sig. Men det, som allermest
hindrer hende i dette, er den Omstændighed, at Wangel
og hans Hus ikke besidder den ringeste Stolte i Ellida.
Voxen som Bolette er, har hendes Ønsker vundet en
langt bestemtere Form end Hildes; de er ikke længer en
dunkel, halvforstaaet Længsel, de er fornuftig og egoistisk
rettede mod et bestemt Maal’. Istedetfor den legende
Gyngen paa vuggende Bolger, med hvilken Hilde endnu
barnlig nøier og fornøier sig, speider Bolette alt med
sikkert Øie efter en Baad, der kan føre hende mod det
Fjerne; og hun retfærdiggjor sig med de Ord: »jeg
hat-da ogsaa Pligter mod mig selv, synes jeg.«
Men hvormeget end denne formaalsbevidste
Viljeretning skiller sig fra de øvriges vage Drømmeri, saa
lider dog ogsaa hun af den samme Kraftmangel, der
karakteriserer alle de her skildrede Personer. Forskjellen
er kun, at Bolettes Viljesvaghed ikke som de andres
beror paa Udygtigheden til at give sit Livs Ønske en
bestemt Form; det er Mod, der mangler hende. Hun
tor ikke følge det sterke Krav —: »lad Farten gaa
for egne Vingers Flugt, saa faar det enten briste eller
bære.«
Medens de andre lokkes over Evne af det planløse
og eventyrlige, er hun ude af Stand til at unddrage sig
det daglige Livs magelige Vanegjængeri, for at fortabe
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
