- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
152

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 26

Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.

I Hedda Gabler vender et Grundtræk tilbage, der
karakteriserede Eliidas endnu umyndige Væsen: det
Form-og Gestaltlose, det negative i hendes oprindelige
Frihedsdrøm. Men, hvad der hos hende var Resultatet af en
altfor rig, næsten sygelig rig Inderlighed, ud af hvilken
den myndige Vilje kun langsomt kunde modnes, det er
her en Mangel paa Inderlighed, Mangel paa
Udviklings-dygtighed, — Sjælearmod. Det Dyb, hvoraf Hedda stiger
op, er ikke fyldt af vildt overstrømmende Liv, som af
uudgrundelige Havbølger; det er et tomt Dyb, hvor ingen
Slags store Kræfter slumrer, en hul Afgrund. Derfor
fremstiller hun sig heller ikke paa nogen Maade som et
Væsen, der kjæmper med sig selv og søger at bringe sit
Selv til det rigtige Udtryk udad: tvertimod, hun behersker
sig selv fuldkommen og er, helt igjennem, udvortes
fuldendt Overflade, skuffende Udside og altid beredt Maske.
Men netop af den Grund faar hin Tone af
Overfladiskhed, af Tilfredshed med Skinnet, der hos de andre
virkede humoristisk, her en saa uhyggelig Karakter; den er
som Valstoner over en Afgrund.

Istedetfor det sygelige i Eliidas Natur, der først
kunde helbredes gjennem en lang Udviklingsproces, finder
vi hos Hedda en ganske anden Sjæletilstand, en
tilsyneladende Sundhed, »klar, kold Ro«. Istedetfor den
livs-tærende Feber en livløs Kulde, — hin Livssvaghedens
Kulde, Dodsnærheden, hvis Livsbegjær er saa meget
graadigere, saa meget umaadeligere, fordi det forbliver
magtesløst. Det ligner en glubende Ulv, der for altid er
voxet ind i en Faarepels og saaledes har mistet sin
Rovdyrkraft og kun beholdt Rovdyrsjælen. Dømt til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:54:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free