Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heååä.
169
Vellyst: »Nu brænder jeg dit Barn, Thea! — Du med
Krushaaret! Dit og Eilert Løvborgs Barn. Nu brænder,
— nu brænder jeg Barnet."
Ligeoverfor Tesman undskylder hun sin Forbrydelse
med sin altfor store Kjærlighed til ham, med sin Frygt
for at se ham stillet i Skyggen af Løvborg, at se ham
overstraalet, — og undertrykker et Smil over hans
lykkelige Lettroenhed. 1 Virkeligheden gjør denne Forklaring
Tesman overlykkelig; thi saa forfærdet og bestyrtet han
end er over hendes Handlemaade, saa gjerne han end
vilde have forhindret det, — den Ting, at hun virkelig
elsker ham, er ham noget altfor overvældende glædeligt
til at han længe skulde kunne være vred paa hende. Her
vækker Hedda det løgnagtige Skin af en Handling, som
Nora virkelig har gjort; hun vil være bleven strafbar af
Kjærlighed, — og Tesman handler paa sin Side netop
saadan, som Nora havde haabet og ventet det af sin
Mand; kun Kjærligheden hører han i Tilstaaelsen, og vi
tviler intet Øieblik paa, at han i paakommende Tilfælde
vilde tage sin Hustrus Skyld paa sig, dække hende med
sit Navn og sin Ære. Han tager da ogsaa senere hendes
Bod paa sig. Dette Nora-Sindelag, som her i enkelte
Træk er overfort paa Hverdagsmennesket Tesman, minder
os om, hvor meget nærmere det sande menneskelige
Ideal kan staa Hverdagsnaturen end et forvrængt,
misdannet Undtagelsesvæsen som Hedda. Saaledes undrer
det os heller ikke paa den anden Side at finde Træk hos
hende, der synes at minde om Dusinmennesket Helmer
og at stode paa lignende Udtryk som de, han forte i
Munden: »Jeg vil ikke se paa Sygdom og Dod. Lad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
