Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Hilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 26 Henrik Ibsens Kvindeskikkelser.
hende, kalder hende en liden Prinsesse og lover om ti
Aar at komme igjen og bortføre hende til et herligt
Kongerige ved Navn Apelsinia. Men medens han
saaledes spøger og fjaser, ser han paa hende med
Henrykkelse og tænker i sit stille Sind, at det maatte være
deiligt at bøie dette Hoved bagover og kysse denne friske
Mund mange, mange Gange. Og hvad han saaledes
tænker, bliver ved hans merkelige Suggestionsevne af
Hilde følt som noget virkelig sket; hun tror sig
omfavnet og kysset af ham og tror paa hans Løfte som paa
en disse Kys beseglende Kjærlighedsed. Thi Bygmester
Solness staar for hende ikke bare i sit lystige Vinlune,
men saadan, som hun henrykt saa ham staa paa Taarnets
høieste Tinde, hængende Kransen paa Spiret — «det
var saa forfærdelig deiligt og spændende! — Saa begeistret
var hun ved at se ham deroppe, at hun ved sin Raabcn
og Viften nær havde bragt ham til at styrte ned. I
den store, frie Stemning, som han bragte med der
ovenfra, da han havde gjort sig til sin egen Gud, ser hun
ham nu altid for sig. Han blir hendes mandlige
Idealbillede. I ti Aar hegner og nærer hun sin spændende
Drøm, til den bliver en lix Ide, der ogsaa magtstjæler
hendes Vilje. Thi hun har den Evne at kunne leve
saadan ganske passiv hen, uden Maal, uden Opgave;
ud et er nemlig saa frygtelig deilig at ligge saadan og
drømme,« siger hun.
I denne Passivitet mangler der hende ethvert Træk,
der maatte trænge hende henimod en stor, fri,
selvbe-bestemt Udvikling; hvad der hos Ibsens andre Kvinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
