- Project Runeberg -  Henrik Ibsens Kvindeskikkelser /
181

(1893) [MARC] Author: Lou Andreas-Salomé Translator: Hulda Garborg With: Arne Garborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg: Hilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hilde.

Forhaand deres gjensidige Forhold. Er hun end den
mindre udviklede Karakter af dem, saa er hun til
Gjengjæld, netop ifølge sit kampløse Barneliv, bleven den
sundeste, den mest ubrudte. Derfor virker det
suggererende paa ham, det Idealbillede, som hun med et trodsigt
Barns hele Naivitet og Egensind stiller frem for ham,
omendskjønt hun snart ser, at dets Virkeliggjørelse for
ham er en Umulighed: »Jeg ril, at det skal være muligt!«
Idet hun lader dette Idealbillede lyse og skimre for ham,
saa herligt, som hendes Fantasi i alle disse Aar har
udstyret det, vinder det i Virkeligheden hypnotiserende
Magt over Bygmesterens syge Sjæl, lig et blændende
Punkt, som ved at betragtes længe binder Aanden og
gjør den villig til at give efter for fremmed Viljes
Suggestioner. Har end Bygmester Solness forlængst glemt
den lille Scene, der for ti Aar siden skal have tildraget
sig med Hilde, saa træder hun nu frem for ham som en
bestemt Legemliggjørelse af det, hvorefter han saa dybt
og forgjæves længtede, — hin Ungdomskraft og Sundhed,
Frimodigheden og Troen paa sig selv. Saa kan han da
i Sandhed sige til hende, at det er hende, han »saarest
har savnet«, om det end var et ubevidst Savn. Thi i
sin Virkning paa ham viser hun sig at være den, han
trænger, idet hendes Tro og Vilje tvinger ham til at
optræde som den helstøbte, sluttede Personlighed, han
slet ikke er. »Aldrig i Verden er l)c svimmel«,
paastaar hun med dristig Tillid, fordi hun føler Trang til
endnu engang at se ham staa hoit, høit oppe paa en
Taarnspids. For hende symboliserer den svimmelfrie
Opstigning en Art Overmenneskelighed, nøiagtig saaledes,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:54:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsenkvind/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free