- Project Runeberg -  Ida Elisabeth /
32

(1932) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

32
kunde finde frem tilslut til et sted hvor hun kunde
ofre, som det stod i det verset. Røken som hvirvlet
i vinden over hjemmet deres. og hjertet med alt det
bitre hun husket, som myrrha.
Det var like før solopgang, da Ida Elisabeth
kom op paa dæk. Himmelen hvælvet sig lys og
klar, blekt gul over fjeldkammen, hvor gryet aandet
blaaladne skygger over snefonnerne, men høiere oppe
blev luften grønagtig, og saa tok det bundløse dyp
til, av blaa dag som skjulte alle stjernerne.
Isflakene skurte og skurte mot skibssiden. De
var allerede saa langt inde i Berfjorden saa isen laa
hvit fra strand til strand. Baaten stanset, bakket og
rendte frem igjen mot nyisen i raaken. Det mørke
vand kom hvirvlende op med brus av grønhvitt skum
og veltet bortover nye isstykker som singlet skjørt
mot den gamle iskanten.
Ellers var det ikke saa ofte nu at Ida Elisabeth
orket føle hvor vakkert det var her i Berfjorden.
Men nu tok det hende voldsomt, mens hun gik slik
og trampet litt for at holde varmen op og ned
paa det øde dæk. Husene saa saa rørende smaa og
taalmodige ut, saan som de laa langs stranden under
de vældige fjeld: de var utfor Ruskenesgaardene med
den isgrønne fossen hængende almægtig nedover fjeld*
væggen like fra skaret øverst mot luften og ned til
den smale stripen strand under sne og skygge ved
foten av berget. Alle nattetankerne hendes dæmret
ut i en eneste længsel efter en utholdende taal*
somhet som skulde ligne de smaa gaardenes, med
morgenrøken sitrende over de nedsnedde tak, efter
et saant seigt vaagemod som turde holde ut en lang*
færd over berg bakom berg og var saa fortrolig med
stjernerne saa det styrte efter dem, selv naar de var
skjult av dagen.
Dampbaaten svinget ind omkring Gaupholmerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:54:39 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idaelisa/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free