Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
dere maa nøie dere med et saan litt mere tilfældig
toalet.»
Der var naturligvis ingen raad med det. Ida
Elisabeth hadde julegaven sin til Karlemand i haand*
væsken; et par blomstrede tallerkener med krus til
og Sølvis daapsbestikk. Hun hadde regnet ut at
paa den maaten fik hun et paaskudd til at vaske op
barnets spisestel seiv.
Ute i mørket skimtet lys fra huser som likesom
blunket, og bebyggelsen langs veien laa med oplyste
ruter som de stormruskede trær og det strømmende
snefok bruste forbi. Jens Braato stampet i forveien,
bærende gutten, de to fremmede pikerne holdt sig
like bak ham, og saa kom Ida Elisabeth; hun maatte
ta Frithjof under armen for ikke at blaase overende,
for det var haalt under sneen og det drev slik at hun
klarte næsten ikke holde øinene aapne. Hun blev
aldeles nedføket, og saa begyndte det at smelte og
sile nedover halsen hendes og kaapen var svært
tynd. Frithjofs store, stive krop som hun støttet
sig indtil fik hende til at føle sig som en pjusket
kraake veiret tumler med, og hun anket slik for
gutten —.
Endda værre blev det at karre sig frem da de
kom ut paa de aapne jorder, men tilslut naadde de
da skogen, der veien tok opover det Hile neset og
der var litt læ. Ida Elisabeth gled og gled og
Frithjof holdt hende oppe, men engang ramlet de
begge to, og foran sig i mørket skimtet hun de to
pikerne som laa og rotet høre noget var
for bruset i skogen.
Endelig tok det da til at bære utfor bakke, men
saa var det endda værre at klare sig paa haalken.
Her inde tok veiret meget mindre; fjordbruset lød
anderledes, bølge fulgte efter bølge og dundret ind*
over den lange sandstranden i viken, og gjennem
mørket og vindens uling hørtes fosseduren, og nu
skimtet de lysene paa Vettehaugen —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
