Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
132
Med armene om hverandres skuldrer var svigerfor*
ældrene gaatt bort til sofaen, der Lille=Merete laa og
sov under juletræet. Borghild Braatø vinket til de
to unge.
«Er hun ikke yndig?» hvisket hun bevæget.
Merete laa med kindet ned i puten og de tykke flet*
terne som lænker utover skuldrenes spæde helding.
«Det søte, deilige barnet vort, pappa 1»
Ida Elisabeth og hendes mand stod avventende,
litt brydd, mens det andet forældrepar lutet tilbedende
over den unge piken som sov og saa ut som en
juleengel. Da snudde Borghild Braatø sig og tok
omkring dem begge.
«Aa du stakkars Hile Lisken mini» Hun kysset
hende heftig paa kindet. «Men du skal huske paa
- ja jeg maa tænke paa de deilige ordene til Grundt*
vig:
Men to som elsker hinanden
kan læge de dybeste saar
blot ved at se paa hinanden
og stryge hinandens haar.
«Det er ikke Grundtvig, mamma, det er en helt
anden jeg tror det er —»
«Jaja, men det kan da vel være sandt for det,»
fru Borghild svarte fort og litt pikert, «aa det er saa
sandt saa sandt I Det er saa sandt, Lisken min!»
Hun kysset først hende og saa sønnen. «Og saa
faar vi vel gaa til ro. Glædelig jul endda engang da,
kjære barna mine —»
Andendagen var de altid i juleselskap paa Teie.
Det var bare dem fra Vettehaugen, men de møtte
op ni mand sterk, og saa Meislings ingeniøren og
fruen og Ciss og Sunniva og de to ældste guttene
som altsaa var kommet op i smokingalderen nu. Det
var straks et stort selskap.
Ida Elisabeth følte sig haabløst utilpas. Hun hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
