Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
435
den store mørke gangen, og da hun lukker op døren
ind til det rummet der de sov, slog mørket derinde
imot hende fløielsagtig dypt og lunt og mætt av men*
neskelugt. Altid før hadde det fyldt hende med
übehag at der likesom blev saa meget sterkere sove.
kammerlugt av alle Braatøs end av andre mennesker
- nu inat syntes hun for første gang at det var
ikke ekkelt, men snarere rørende; det fik hende til
at tænke paa dyrisk uskyld; det blev endda smerte,
ligere at skulle bryte ind i deres anelsesløse søvn.
Hun famlet sig frem gjennem det tykke mørke
og lette ut for sig efter bordet for at finde fyrstikker.
Der var ikke installert lys i den tomme leihgheten,
og fordi vinduet i rummet vendte op mot veren
hængte hun et sjal for om kvelden; ikke en straale
av lys utenfra trængte ind. Nogentmg som hun
kom til at rive ned faldt i gulvet med sterk metal*
klang, og hjertet hendes fløi ivei med at dunke -
det rørte sig og klirret i en av jernsengene. Men
da hun hadde fundet fyrstikker og rev av en, saa
hun at de .Jaa ganske stille i de to smale sengene
borte langs væggen.
Lyset i blakkerten straalte op, og i det milde
skjær virket rummet endda større og ødere med de
umalte tømmervægger og bare det aller nødtørftigste
av møbler - og kufferterne i kroken og klærne som
hang og fløt omkring fik det hele til at se ut som
etslags billede paa midlertidighet. Men paa bordet
midt i rummet stod en bolle med hestehov; de var
plukket før sneen kom og hadde staatt og grodd i
vandet med høie skjellede stilker; blomsterne var
falmet til brunagtig —. ,
«Svigermor!» Hun var nødt til at ta og rusKe
lempelig i den sovende. Hun laa med to tynde rlet*
ter av graasprængt haar ned omkring det hile hjerte*
formede ansigtet, i en natkjole av lyserød rianel.
«Svigermor -du maa være saa sml at yaagne »
det hørtes rent latterlig ut syntes hun seiv, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
