Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
––––––«Pinadø ligg her ikke ett av tørkjøtlaaran
hans Hans 01sa!»
Saa rettet han sig op og saa inderlig taknemmelig
op i det dirrende grønblaa lys som brandt over ham.
■—–––-«Ja saan er det naar folk har mer end de kan
passe paa!» — Han stak spekelaaret under armen,
begyndte instinktmæssig at plystre paa en
nordlands-vise, og gik over bækken igjen.
Hjemover braaskyndte han sig ikke saa fælt. Intet
stod nu paa længere, natten var vakker og hin, og
han var slet ikke træt. Kona og barna sov; mat hadde
de nok av endnu en par ukers tid, og nu var han
skraasikker paa leia helt til Sioux Falls.––––––—
■— Bare nu den elendige vogna vilde holde nogen
dage til!
Men da han kom vognene saa nær at han fik dem
helt ut i disen, saktnet han skridtene, og det skalv
gjennem kroppen hans.
––––Sat der ikke et menneske paa vognstangen?
— Javisst var der nogen?
Han nærmet sig tøvende.
«Kan du sige mig, Beret, hvad du holder paa med
midt paa natten?» Røsten var ræd og bløt av omsorg
for hende.
«Det blev saa rart at ligge her alene naar du gik,
––––jeg syntes ikke jeg kunde puste,––––og saa
stod jeg op.»
Dette sa hun med møie, og han kunde høre at
stemmen var saar av graat; han maatte mantit rig
op for ikke at graate selv.
«Var du vaaken, — du skulde slet ikke ligge
vaa-ken om natten!* sa han bebreidende.
«Hvorledes kan jeg sove, naar du ligger der og
snur dig og bare tier,–––-du kunde vel sagt det, —
jeg vet vel hvad som staar paa!»
Hun orket ikke mer, reiste sig, kom mot ham og
la sig ind til ham. Dæmningen brast igjen; hun graat
nu længe og tungt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
