49 Han Per Hansa hadde tænkt meget paa hvordan han skulde stelle sig med hus, tænkt paa det helt siden han saa de første torvhyttene. Paa veien hjem fra Sioux Falls den dagen hadde han faat en idé han først syntes saa rar ut, men som blev rimeligere for hver gang han snudde paa den: — End om han nu bygde hus og fjøs under samme tak? Det var jo bare midlertidig, saan bare for moro, til han kom sig ivei med at bygge Storgaard? Han vilde spare baade tid og arbeide, — og baade huset og fjøset blev varmere! -------------Og nu husket han at han visst hadde hørt at folk i gammel tid ofte gjorde det slik, selv storfolk! Det var vel ikke fint, men det var heller ikke dumt. Det blir værst for ho Beret, tænkte han, tok mod til sig og nævnte planen for hende. --------Stue og fjøs i samme hus? — Hun sa ikke mer, blev staaende der og tænke paa det.--------Folk og fé under samme tak? — Det var vel uraad at stelle sig slik?-------------I førstningen syntes det saan for hende ogsaa; saa kom hun til at tænke paa hvor øde og enslig her var, hvor kjær en kamerat Fagerros kunde bli paa de mørke kveldene og i de lange, lange vinternættene. Da gruet hun sig og sa til manden, at det vel blev all right for hende hvordan han saa end bygde, bare det blev tæt og varmt, men mælte intet om hvad hun tænkte paa. Da blev han Per Hansa glad. «Du er den forstandigste kone jeg vet av, du Beret-mor! — Selvfølgelig blir det bedst at bygge paa den maaten!»----------------------— Ja nu skulde han vinde baade paa han Hans Olsa og Solum-guttene; ingen av dem var kommet saa langt endnu at de tænkte paa fjøs, og her gjorde han fra sig begge dele paa én gang!