54 Ho Beret gik stille og undren og tok imot herlig-hetene de kom med; hun var saa glad at hun kunde git sig til at storgraate over, at hun hadde dem hos sig igjen; hun klappet oksene og mælte stille, at de var flinke som hadde trukket hjem saa stort lass. --------«Vel,» sa han Per Hansa da han endelig hadde faat av lasset, «jeg og'n Store-Hans har likesom ment at ha ferskfisk til middag, kokt paa egte nordlandsk vis med suppe og altingen, — vi hadde saa nær sprængt baade os og oksene for at naa fram tidsnok.------------------Hvad søtten skal vi naa ha til at sætte baade fisken og kjøttet i, du Beret-mor?» Den dagen aat han Store-Hans og kunde ikke bli mæt; det var som der ikke var bund i gutten.-------- Faren jagde ham iseng straks, og han Store-Hans var ikke bent uvillig heller. Det blev kveld, og moren skulde prøve at faa liv i ham, men maatte gi det op; hun fik ham engang saa langt at han sat i sengen; men heller ikke længer; han kastet sig bent ned og sov som en sten. Denne utfærden hans Per Hansa fik stor betydning for nybygget vestved Spring Creek. — Der var nu alle trærne han bragte hjem og plantet; Tønset'n blev saa begeistret over dem at han vilde avsted med det samme; han Hans Olsa og Solum-guttene mentø det fik gaa til om høsten, naar de skulde til at kjøre hjem vinterveden; før blev det ikke med Tønset'n heller. — Saan gik det til, at der her kom til at vokse op svære skoglunder, før der endnu var en busk at se noget andet sted deromkring. — Og saa blev de kjendt med trønderne østved Sioux River; det var ikke her som inde paa Lofothavet —: Her var der intet at trætte om, og helgelænding og trønder blev de fineste busser av verden; de første trængte hjælp, og de sidste var mer end villig til at række haanden. — Han Per Hansa borget sig straks en acre skogland hos han Simon Baarstad og hadde dermed al den ved han trængte.