- Project Runeberg -  I de dage - : fortælling om norske nykommere i Amerika /
62

(1924) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

Men ho Kjersti hadde vel gaat der og kikket; hun
maatte ha set dem. — Der kom hun nu opover
bakken; koen sin leide hun med sig.

Og der kom han Ole ogsaa, ho Sørine og jenten;
men ho Sørine hadde ikke tænkt paa koen; den gili
et stykke vestenfor huset hans Hans Olsa og beitet.

Om en stund stod de der alle tre konene, han
Ole og Solum-gutten; men han Store-Hans syntes det
var tryggere hos faren og var gaat dit. — — Ho
Kjersti jamret og snufset, fordi han Syvert hendes
var borte, naar slike Herrens prøvelser kom; ho
Sørine trøstet saa godt hun kunde, og sa at det var da
bare folk; det var da mennesker, — bare mennesker!
— Ho Beret hørte paa og sa ingenting.

Han Per Hansa smat fort ned av taket og kom
bort til klyngen.

«Skal det være kvindeforening? —––––Jeg
synes ikke at tre saa pene kjærringer skulde staa slik

og te sig for fremmed kar!––––De har forresten

kjærringer med selv. — — Kvindfolka deres kunde
finde paa ikke at synes om en slik utstilling!» —

Ho Sørine begyndte straks at hjælpe med
kvelds-maten, ho Kjersti fik laane et spand og melkel koen
sin; og han Per Hansa fik tid til at lægge nogen torv
til, før maten var færdig.

III.

––––— De sat der og ventet paa at grøten skulde

bli kold, sat der og saa paa toget komme
bakkeheld-ningen opover og lægge kursen mot toppen herborte.
Den fremste vognen naadde op, kjørte et litet stykke
nedover og stanset og saa stanset de alle sammen,
i en halvmaane rundt bakken med buen nedad mot
huset hans Per Hansa. — Hestene spændte de fra og
slåp efterhvert. — Han Per Hansa saa det, og det
lysnet end mer i ansigtet. — Det folket hadde neppe
ondt i sinde! —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/idedage/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free