Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
— men — vel, der kunde være kvindfolk derborte,
og de skal man passe sig forb slængte han fra sig.
— «Det er kanske bedst jeg gaar selv.» —
Der kom han Store-Hans smættende, stak
haan-den sin ind i farens. — Han Per Hansa saa ned i et
lysende ansigt, som stod paa skakke og saa rødt og
smilende op i hans og bad saa vakkert. — Aldrig
et ord sa gutten.
«Ja, du siger noe!» sa faren, tok om haanden
og begyndte at gaa.
«Kom hit, Hansb ropte moren; der var angst i
maalet nu; det var bøn i det.
«Nei,» sa han Per Hansa kort, «han Hans skal
være med mig,» han ventet ikke paa svar, tok haardt
om guttens haand, og gik.
IV.
Store-Hans var altfor optat til at lægge merke til
optrinnet mellem forældrene. I førstningen var han
bare levende iver, han tok mandige steg, snakket fort
og dæmpet, men kom stadig tilbake til samme
Spørsmaal:
— Hvad agtet faren at gjøre med indien?
— Gjøre? — — Han Per Hansa kom ikke
længere. Ordene som konen hadde sagt, og som alle
hadde hørt, ringte uavladelig for ham.
— «Ja, hvad skal du gjøre?»
«Vi faar naa se da.» -— Han rykket sig ut av det
og tilføide sterkt engang til: — «Vi faar naa se da!*
«Vil du — — vil du slaas med dem?»
Han Per Hansa tok godt om haanden:
«V.i faar kanske nøie os med at skalpere!*
Han Store-Hans visste ikke andet end at
skalpering var det værste som fandtes, men var ikke
akkurat sikker paa hvordan det foregik, og saa maatte
han spørre:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
