92 sted og bli borte aldrig saa længe uten at bun visiste hvor han for.---------------------------Det var vel indien; for det kunde jo ikke være noget andet? — Og han saa braa og uræd, og gik sig borti alt som fandtes! ----------------------Hun svettet ved tanken. ----------------Det blev hende klart, at herute var det ikke værendes for mennesker. — Nu hadde hun været her i over 6 uker og ikke set andre ansigter end de faa som hørte til følget. — Ikke en hytte at øine paa dagsreiser; — kom her noen, var det vilde folk man maatte ræddes for!-----------------Det en trængte, tok det fire dage at faa, og en utrustning som til en Lofotfærd. — — — — Hvad vilde saa hænde hvis noget pludselig kom paa, — ja — hvad vilde hænde? — —■--------Nei her kunde da ikke være værendes for mennesker. — Og barna? — Hvis nu de skulde vokse op her, maatte de ikke bli akkurat som ødets røde barn, — eller det som værre var?------------Her var jo ikke andre, de saa ikke andre, her kom aldrig andre, aldrig vilde her bli anderledes!-------;------ -----------------Kanske var det en styrelse at kjørene blev borte? — De maatte vel se det, de andre og, at her kunde ikke mennesker bo. — Kanske han ogsaa vilde se det! —------------ Hun visste ikke om hun hadde sovet da manden begyndte at røre paa sig, men trodde det neppe. — Hun husket den sidste tanken hun hadde ligget der med, og blev ræd den, nu der var tændt lys i stuen. — I nat hadde det syntes som en velsignelse om ikke kjørene kom for en dag; nu var det ogsaa stygt og ondt og gav rædsel. «Du farer vel ikke alene ?» spurte hun borte fra ovnen. Han hadde endnu intet sagt om at reise og saa paa hende. «Jeg faar naa se.» «Blir du længe ?>