94 Han Per Hansa sa heller ikke mer; han skyndte sig at drikke kaffen, fandt hatten og satte den paa, gik til døren, aapnet og steg ut. — Der blev han staaende. -----------------Nei, han kunde vist ikke forlate ho Beret slik? — Men han kunde bare ikke forstaa hvad som var kommet over hende. — Hun hadde klarere forstand end noe menneske han kjendte, og saa snakket hun urimeligere end et rangvist barn? — Hvad var det som var kommet over hende siden de kom hitut?--------— — Nei, han burde vist ikke forlate hende slik?-----------------Men han gik bortover til ved- haugen, tok sadelen og bislet og la paa ponyen, — blev saa atter staaende. XII. Før han kunde bestemme sig og kaste sig oppaa, hørte han skridt og vendte sig mot huset. Det for gjennem ham: Der kommer hun nu, og saa blir det all right, og jeg kan komime mig avsted, — jeg trænger at skynde mig nu! Men saa var det ikke fra den kanten skridtene lød; det var han Hans Olsa som kom.--------Vilde han avsted? Ja det er en anden sak; for den manden greier hvad det skal være. — Men hvem skal saa drive maskinen? — Det klarner visst snart naa og blir god høitørk?------------------Han Per Hansa stod der og saa naboen komme, og følte det saa klart: han skulde ikke kommet akkurat naa — nei, ikke akkurat naa! Og der var ikke den vante freidigheten over det da han hilste: «Du er tidlig ute og færdes?* «Ja, og du er tidlig paa benene, ser jeg. — Jeg tænkte næsten det og maatte snakke med dig. — Du agter dig avsted?» Han Per Hansa saa hen for sig, svarte ikke straks, men om en stund: — «Non maa vei avsted, vet jeg. --------Det blir vel bedst du driver paa med slaatten,