107 Ganske mekanisk gav han sig til at gaa nordover til han kom paa grænsen mellem ham og han Hans Olsa, hvor han blev gaaende og smaakrydse øst og vest. Han gik der længe og bautet, men kunde ikke finde paalen her. At den stod her, var han ganske sikker paa. Det var utænkelig at ulykken skulde komme baade til Tønset'n og han Hans Olsa, og saa ikke driste sig nordover til ham. Han gik og lette til han maatte gi op at finde merket, tok til at gaa nordover efter samme linjen til han kom over skillet mellem sig og han Henry, og gav sig til at lete paa den kvarten. — Nei, — ikke der heller var han istand til at finde noe merke?--------Det blev nu saa sent at han maatte gaa hjem.--------------------------Bare for en liten stund siden hadde han gaat der saa glad og let som et barn; han kom hjem og syntes han aldrig i sit liv hadde været saa træt. III. -------------Det var vel trollene som var efter ham nu!------------Det var rimelig han maatte træffe dem paa heiene nogensteds. — Men at de skulde finde paa at komme akkurat slik —/ — Aaja san, troll var nu troll hvordan de saa end kom!------------ Han Per Hansa gik der og visste ikke hvor han skulde gjøre av sig eller ta sig til med. Han kjendte det vilde gjort ham godt om han nu kunde sat oksene for plogen og lagt op et stykke nyland. Han saa paa oksene, plogen stod derborte. — Nei, det var jo søndag, og allerede kveld! — Det var saa sørgelig at han vandt ikke at nævne det. Han hadde lyst at fortælle det til konen og høre hendes mening; men det gik ikke an; hun var ræd nok før.-------Noget maatte han Per Hansa ta sig til, og saa gik han over gaarden og satte sig paa ved-haugen; der blev han sittende og stirre hen for sig. 8 — Rulvaag.