159 koldfisk. nok igjen siden igaarkveld, og poteter. — --------Om en stund sat de atter i hver sin vogn og humpet endda længere bort fra det sted — — — et sted-------------vel--------et sted langt ute i vesthimmelen hvor der visst skulde ligge nogen torv- gammer!-------------Var der ikke et saant sted derute nogensteds? — Det forekom dem saa uendelig langt unna nu. — Han Per Hansa mandet sig op, tænkte sterkt paa ho Beret og han Store-Hans, og torvgam-men blev mer levende for ham. —--------— Stakkars ho Beret! — Blev det mi bare ikke for langsomt for hende mens han var borte! Meget rart var der idag ogsaa. Der stod torvgam-mer og sturet hvor der ingen skulde være, ikke rettere end Solum-gutten og Hans Olsa visste. — — Du vide verden, hvor var de kommet fra allesammen? — De maatte yre op av jorden som mauren om sommeren! — ■—■ — Naaja, saa værst mange var det nu heller ikke; det var bare det, at der ikke skulde være nogen. ------------------Forgalt var det dog, at disse folk ikke hadde hat vet nok til at reise nogen blaaner længere vest før de bygde! Ut paa formiddagen kom de til et litet nybygge, som maatte være kommet siden de for her sidst; hverken han Hans Olsa eller Solum-gutten kunde huske det. — Litet og stuslig laa det der — bare to smaa torvgaminelr —, men saa like i leia at de maatte lye indom og høre hvad slags folk dette var. — — Bortenfor gammen drev folket og la op nyland. Torven var visst seig her og, for det gik ikke videre fort. — Synet fæstnet sig først ved spandet som trak plogen —: Der gik en okse med blanke messingkuler paa endene av et par vældige horn, og trak jevnisides med en kollet, mager ko. — — Et kvindfolk gik ved siden og drev; en mand med et patriarkisk skjæg styrte plogen og skjøv paa alt han orket. Folket var hallinger. Og det blev baade han Per Hansa og han Hans Olsa svært glad over. En hal-