Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
ogsaa, hvis han bare slap til. — Alt det andre visste
hun var sandt; bare ikke det sidste, — nei ikke det!
— Hun og hun alene blandt alle kvinder eide hans
sind. — — Bevisstheten om det hadde været livets
sande sødme for hende. — — -— — Hvad brydde
hun sig vel om alt det andre! Det var ingenting at
regne mot dette ene, — aanei hun visste da det, at
for ham var hun prinsessen!
Nu forstod hun klart alt forældrene hadde gjort
for at det skulde bli slut mellem ham og hende, og
alle de ofre de var villige til at bringe. — Da saa hun
det ikke!––––Aa — de eiegode forældrene hendes,
som hun hadde vendt sig fra for at holde sig til ham!
Slik som de hadde lidt! Barnet som hun og han
hadde avlet sammen i brøde, hadde de tilbudt sig at
ta, gi det navn og arv, og opdra det i barns sted. De
vilde ta av sine dyre spareskillinger og sende hende
bort fra skammen, saa dyrebar hadde hun været
dem! Men hun hadde bare sagt nei og nei til alt det
de tilbød sig at ofre i kjærlighet. •—––––— —
Fandtes der vel slik brøde som hendes?
— — Men hvordan kunde hun? Hvor han Per
Hansa gik, der laa høisommeren og blomstret for
hende. — Hvordan kunde vel et menneske gaa fra
sit eget liv? — Fik hun høre om en rigtig uvøren
færd av ham i storstorm og uveir, der han hadde
lekt med sit og andres liv, blev hun het i kindene
og saa let tilsinds. Saan var nu han som hendes
hjerte hadde kaaret! Slik var kun han, og han alene!
sang det i hende. Naar hun saa sat oppe i
lyngrabben om sommernatten og han kom og la hodet i
hendes fang, det stride hodet som bare hun kunde stelle
med, da følte hun klart, at nu tren hun ind
gjennem porten til paradis!––––— Om hun hadde
tusen liv, hun kastet dem alle bort for en slik stund,
og vilde endda være glad til!
––––Aaja, hun husket alt fra den tiden nu; her
var stille herute, og saa let at mindes! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
