Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guds hjælp skal der altid være tre av os saa længe
vi staar i tjenesten. Det er bedst slik."
De ønsket ikke noget kameratskap utenfor sin
egen kreds, og ilde gik det den mand i regimentet
som vilde krangle med dem. „Slaaende"
argumenter kunde der ikke være tale om mot Mulvaney
og Yorkshiremanden; og angrep paa Ortheris betød
et kombineret anfald av disse to — og der var
ikke den kvart snes mænd som gjerne vilde ha
den job i sine hænder. Derfor trivtes de bra og
delte sine drikkevarer, sin tobak og sine penger;
godt og ondt; slag og dødsens fare; livet og hvad
livet bød, fra Calicut i syd til Peshawar nord i
Indien.
Ikke formedelst nogen min fortjeneste var det
min gode lykke til en viss grad at bli optat i deres
venskap — i begyndelsen med aapen velvilje av
Mulvaney, muggent og motstræbende av
Lea-royd og mistænksomt av Ortheris, som holdt fast
ved at ingen mand som ikke hørte hæren til, kunde
holde lag med en i uniform. „Like børn leker
bedst," sa han. „Jeg er en pokkers soldat — han
er en pokkers civilist. Det er mot naturen — det
er det hele."
Men det var ikke det hele. De tødde op
saadan pø om pø, og mens tøveiret stod paa, fortalte
de mig mere om sit liv og sine eventyr end jeg
vel nogensinde kommer til at skrive.
Naar vi springer over alt andet, saa begynder
denne historie med den begrædelige tørst som var
ophavet til de første utgangspunkter. Aldrig har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
