Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krishna Mulvaneys gjenkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
knær, de skrek og kastet sig overende, og den
skrækkelige i-liv-og-død-amen-musikken holdt paa
at drive dem ganske fra forstanden. Hellige Guds
moder, hvor de skrek, og imens sat den gamle
hungud og grinte haanlig av dem alle! Drikken
dampet ut av mig fort, og jeg hadde saa mange
underlige tanker at der var ikke plads til dem i
hodet — jeg tænkte paa hvordan jeg skulde komme
ut, og meget tul og tov tænkte jeg ogsaa. Kvinderne
rokket frem og tilbake i lange rækker, det klirret
i diamant-belterne, og taarerne løp ut imellem
fingrene paa dem, og lysene brændte ned, og det
blev mørkere. Saa kom der et blink fra taket
akkurat som et lyn, og dermed fik jeg se indsiden
av palankinen, og ved enden, der hvor min fot var,
stod jeg selv lyslevende tegnet op i foret. Det
var denne mand her."
Han famlet om blandt folderne i sin lyserøde
kappe, ståk armen ind i en av dem og slynget ind
i lyset en broderet, fot-lang kontrafei av den store
gud Krishna spillende paa fløite. Gudens tunge
underkjæve, stirrende øie og blaasorte moustache
hadde en fjern likhet med Mulvaney.
„Blinket var borte i et glimt, men jeg fik hele
planen mens det stod paa. Jeg tror jeg ogsaa var
gal. Jeg trak slaaerne fra og trimlet ut i mørket
bak søilen med elefanthoderne, brettet bukserne op
tilknæs, sparket støvlerne av og tok et jevnt, godt
tak i alt det lyserøde for i palankinen. Tak og
pris: det flærret av som en damekjole naar du
trakker paa den paa et underofficersbal — og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
