Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da menig Ortheris blev gal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da menig Ortheris blev gal.
Hvor helst jeg vilde være, naar min strupe blev tør?
Naar fienden granater og spidskuler strør?
Hvor helst jeg vilde være, naar omsider jeg dør?
Jo hør!
Det var vel nær min aller bedste ven.
Har han noget paa sin flaske, saa laaner han mig den.
Han løfter op mit hode, naar jeg døden kan fornemme
og naar det saa er over, vil han skrive til dem hjemme.
Gud sende os en rigtig trofast.ven!
Soldatervise.
|V/s ine venner Mulvaney og Ortheris var draget
* avsted paa en hel dags jagttur. Learoyd var
endnu i hospitalet for at komme sig av en feber
han hadde samlet op i Birma. De sendte bud til
mig og bad mig være med dem, og de likte det
virkelig ikke, da jeg hadde med øl — næsten nok
øl til at slukke tørsten hos to menige i linjen . . .
og mig selv.
„Det var ikke derfor vi bad Dem være med,"
sa Mulvaney muggen. „Det var for at ha den
fornøielse at være sammen med Dem."
Ortheris kom mig til hjælp med: „Jaja, han blir
da ikke værre fordi om han har drikkevarer med. Vi
er da ikke hertuger. Vi er da ikke hertuger. Vi er
fankeren bare menige, din irske hidsigkrop; skaal!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
