Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da menig Ortheris blev gal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
ansigtet paa ham —■ „dine næver staa dig bi, Stanley
Ortheris, om jeg nogensinde træffer paa dig igjen."
„Det gaar for det samme," sa Ortheris. „Jeg
er syk av dette hundelivet. Giv mig en chanse.
Driv ikke gjøn med mig. La mig komme avsted."
„Klæ av Dem," sa jeg, „og byt med mig, saa
skal jeg si Dem hvad De skal gjøre."
Jeg haabet at dette var saa meningsløst at det
vilde stanse Ortheris. Men han hadde sparket
fett-lærsstøvlerne av sig og slængt frakken næsten før jeg
hadde faat snippen av. Mulvaney grep mig i armen.
„Han har sit anfald; han er splittergal endda.
Paa ære og samvittighet, det ender med at De
hjælper ham til at desertere. Det er bare fire uker,
som De siger, eller kanske otte, men tænk paa
skammen — den sorte skam for ham og mig!"
Jeg hadde aldrig set Mulvaney saa oprørt før.
Men Ortheris var ganske rolig, og saa snart
som han hadde byttet klær med mig, og jeg stod
der som en menig soldat, sa han kort: „Nu!
Videre! Hvad saa? Er det ærlig spil? Hvad
skal jeg gjøre for at slippe ut av dette helvede?"
Jeg sa ham at hvis han vilde vente to tre
timer ved floden, skulde jeg ride ind til byen og
komme tilbake med hundrede rupis. Med de penger
i lommen skulde han gaa til den nærmeste
lands-station paa banelinjen — en tre fjerdingvei borte
— og skulde der løse en førsteklasses billet til
Karachi. Da man visste at han ikke hadde penger
paa sig, da han gik paa jagt, vilde der ikke straks
fra regimentet bli telegrafert til havnebyerne, men
5 — Kipling: I dronningens k’ær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
