Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da menig Ortheris blev gal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Hans egen klorende skjorte og knirkende
støvler syntes at bringe ham til sig selv. Han la
hænderne for øinene og sa:
„Hvad var det? Jeg er ikke gal, og ikke har jeg
solstik, og her har jeg ligget og gaat og sagt og ligget
og gaat og gjort . . . Hvad har jeg ligget og gjort?"
„Hvad du har gjort?" sa Mulvaney. „Du har
skjæmt dig ut — skjønt det spiller ingen rolle.
Du har skjæmt B-kompaniet ut, og hvad der er
det værste av det hele, du har skjæmt mig ut.
Mig, som har lært dig at staa paa benene som en
mand — da du var en skitten liten, krokrygget
liten, klynkende liten rekrut. Slik som du er nu,
Stanley Ortheris!"
Ortheris sa ingenting en stund. Saa spændte
han av sig bandoléret — det var tungt av
emblemer fra et halvt snes regimenter, som hans eget
hadde kampert med, og rakte det til Mulvaney.
„Jeg er altfor liten til at smøre dig op,
Mulvaney," sa han; „og du har banket mig før; men
du kan ta og slaa mig tversover med dette her,
om du har lyst."
Mulvaney vendte sig mot mig.
„La mig snakke med ham," sa Mulvaney.
Jeg gik min vei, og paa turen hjemover tænkte
jeg en hel del, paa Ortheris i særdeleshet, og min
ven menig Thomas Atkins, som jeg er glad i, i
almindelighet.
Men jeg kunde ikke komme til nogetsomhelst
slags resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
