Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Mulvaney hadde stroppemarsj, det vil si han
maatte saa og saa længe marsjere op og ned
med oppakning, bøsse, bajonet, ammunition,
tornister og kappe. Og grunden — han hadde møtt
upudset til mønstring! Jeg var like ved at falde
ned i fæstningsgraven av overraskelse og vrede,
for Mulvaney tar sig saa godt ut som noget
menneske der har baaret en uniform, og det vilde før
falde ham ind at stille i underbukserne end at
møte op i malproper uniform.
„Hvad var det for en sersjant som skrev ham
op?" spurte jeg.
„Mullins naturligvis," sa Ortheris. „Der var
ingen anden i hæren som vilde være saa sjofel
mot Mulvaney. Men Mullins er ingen mand.
Han er en skitten liten griseklorer, er han."
„Hvad sa Mulvaney? Han er ikke den mand,
som vilde ta sligt rolig."
„Sa? Det hadde været bedre for ham om han
hadde holdt kjæft. Du maane, hvor vi lo!
„Sersjant," siger han. „De siger jeg er skitten. La
gaa," siger han; „men naar Deres kone lar Dem pudse
næsen paa egen haand, faar De kanske vite hvad
skit er. De har faat en daarlig opdragelse,
sersjant," siger han, og saa brast det for os. Men
efter mønstringen maatte han ind til obersten, og
Mullins stod i vaktstuen og svor, til han var blaa
i ansigtet at Mulvaney hadde kaldt ham et svin,
og Gud vet hvad. De kjender Mullins. Han
kommer til at faa sig en over nakken en vakker dag.
Han er en altfor fankens stor løgner til at dø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
