Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svarteper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
gammeldags maner, hvorefter tobakken smakte mere
liflig end nogensinde. De absorberte alt øllet og
leiret sig i maleriske stillinger for at beundre den
synkende sol — ingen sa noget en tid lang.
Mulvaneys hode sank ned paa brystet, og vi
trodde han var sovnet.
„Hvorfor i alverden gik dere saa langt?"
hvisket jeg til Ortheris.
„For at marsjere det av ham, naturligvis. Naar
han er blit straffet, marsjerer vi altid av med ham.
Det gaar ikke an at snakke til ham da — ikke
at la ham være alene heller. Sa drar vi
avgaarde med ham, til det gir sig."
Mulvaney løftet hodet og stirret like ind i
solnedgangen. „Jeg hadde min bøsse," sa han
drømmende, „og jeg hadde min bajonet, og Mullins
kom rundt hjørnet og gapte op i fjæset paa mig
og flirte haanlig. „Du kan ikke pudse næsen
selv," siger han. Nu vet jeg ikke rigtig hvordan
Mullins kan ha følt det, men du hellige Guds
moder, han var sin død nærmere i det øieblik end
jeg nogensinde har været min — og det er mindre
end en haarsbredd."
„Ja," sa Ortheris rolig; „du vilde ta dig ut
med alle knapperne sprættet av, naar musikken
foran dig spillet dødsmarsjen. Baade jeg og
Jack staar i første geled, naar regimentet staar i
hulkarré. Fankens fin vilde du se ut, naar du
skulde hænges. „Herren gav, Herren tok — klar
med faldlemmen der—-Herrens navn være lovet."
Han rallet betydningsfuldt og vidunderlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
